Generelt om inkasso

Fremsendelse af rykkerskrivelser med gebyr er reguleret i Rentelovens § 9b.

Det følger af bestemmelsen, at kreditor har ret til at fremsende op til 3 rykkerskrivelser med gebyr så længe dette sker med rimelig grund.

”Rimelig grund” forudsætter, at debitor forinden rykkerskrivelse med gebyr er blevet gjort bekendt med kravet, fx ved fremsendelse af faktura eller betalingspåmindelse uden gebyr, og at debitor ikke har gjort indsigelse mod kravet.

Fremsendelse af rykkerskrivelser er kreditors ret og ikke kreditors pligt.

Hvis kreditor måtte ønske at overdrage sin sag til inkasso, forudsætter dette alene fremsendelse af behørigt inkassovarsel (mere herom nedenfor). På samme måde kan en kreditor også indbringe sagen for retten uden fremsendelse af rykkerskrivelser.

Kompensationsbeløb er et fast beløb på kr. 310,00, som kreditor kan pålægges, når der sker forsinkelse med betaling imellem erhvervsdrivende.

Adgangen til at pålægge kompensationsbeløb er reguleret i Rentelovens § 9a, stk. 3 (og som nævnt i denne bestemmelse: for forhold efter Rentelovens § 1, stk. 4).

Beløbet er fastsat af justitsministeren til kr. 310,00 pr. 09-03-2013.

Afgørende for kompensationsbeløbet er, at der er tale om to erhvervsdrivende, der begge kan siges at have handlet inden for deres respektive hverv. Ved denne vurdering medtages også afledte dispositioner, der har forbindelse til det primære erhverv.

Forpligtelsen til at betale kompensationsbeløbet er ikke betinget af rykkerskrivelser, varsel eller lignende, hvorfor kompensationsbeløbet kan pålægges, så snart betalingsfristen i faktura er overskredet.

Forinden kreditor kan tage en fordring til inkasso, skal der være afgivet inkassovarsel. Kravene til inkassovarslet fremgår af Inkassolovens § 10.

Varslet skal tydeligt angive de oplysninger, debitor har brug for, for at kunne vurdere kravet. Varslet skal endvidere indeholde en betalingsfrist på ikke under 10 dage fra skrivelsens afsendelse, hvor debitor forinden kan indfri kravet uden yderligere omkostninger.

Som nævnt ovenfor, foreligger der ikke pligt til at fremsende rykkerskrivelser med gebyrer inden overdragelse til inkasso. Der er alene pligt til at afgive behørigt inkassovarsel.

Der er ikke krav om, at inkassovarslet skal fremsendes i særskilt skrivelse. Inkassovarsel kan således medtages i fx besvarelse til debitor. Inkassovarslet skal blot fremgå klart og tydeligt.

Efter udløbet af betalingsfristen ved inkassovarslet er kreditor berettiget til at overdrage sagen til inkasso og pålægge kr. 100,00 i inkassogebyr herfor. Dette fremgår af Rentelovens § 9b.

Som kreditor har man bevisbyrden for, at ens fremsendte skrivelser er kommet frem.

For at løfte denne bevisbyrde kan man som kreditor redegøre for sine postrutiner, herunder om skrivelser er kommet retur, samt fremlægge kopi af fremsendte skrivelser.

Det er afgørende, at skrivelserne er sendt med almindelig brevpost til debitors registrerede adresse uden at være kommet retur.

Det er ikke udelukket, at kreditor vil kunne løfte bevisbyrden for, at et enkelt brev er kommet frem, men efter retspraksis vil det i al fald findes usandsynligt at to breve, der kan godtgøres at være sendt, ikke skulle være kommet frem.

Over for kreditors bevisbyrde står det forhold, at der kan være postleveringssvigt til debitors adresse. Kan dette påvises, vil det stille væsentligt højere krav til kreditors beviser for, at skrivelserne er kommet frem.

Ovenstående fremgår af Højesteretskendelse af 15-10-2012, der kan ses i Ugeskrift for Retsvæsen U.2013.165H.

På samme måde som ved fremsendelse af skrivelser pr. post har kreditor bevisbyrden for, at skrivelser pr. mail er kommet frem.

Der foreligger imidlertid alene pligt til, at mails er kommet frem til destinationsserver og ikke til debitors indbakke. Dette særligt da levering til ”spam”, ”uønsket” eller lignende er en indretning ved modtagerens mailsystem, som afsenderen ikke har indflydelse på.

Den mest oplagte måde for kreditor at løfte bevisbyrden for afsendt mail, er fremlæggelse af kopi af afsendt mail.

Heroverfor vil debitor eventuelt kunne fremkomme med dokumentation fra sin udbyder om, at kreditors mail aldrig kom frem til destinationsserveren.

Inkassosalær, inkassoomkostninger og inddrivelsesomkostninger er et takstmæssigt beløb, som kan kræves betalt af debitor for sagens behandling ved inkasso.

Salæret er inddelt i to kategorier:

- udenretligt salær, som igen inddeles i egeninkasso eller fremmedinkasso
- indenretligt salær

Egeninkasso foreligger, hvor en kreditor selv vælger at forestå inddrivelse af en fordring, mens fremmedinkasso foreligger, hvor kreditor lader en ekstern samarbejdspartner forestå inddrivelsen. Taksterne for egeninkasso er lavere end for fremmedinkasso.

Udenretlige omkostninger kan pålægges, inden sagen indbringes for foged- eller civilretten, mens indenretlige omkostninger er de omkostninger, der påløber så snart domstolene involveres, hvad end det er foged- eller civilretten.

Der er som udgangspunkt ikke krav på både uden- og indenretligt inkassosalær, hvorfor der sker modregning i det indenretlige, såfremt kreditor også kræver udenretlige inkassosalær.

I de mindste sager (kr. 1-1.000) er inkassosalæret således:

- udenretlig egeninkasso: kr. 300,00
- udenretlig fremmedinkasso: kr. 400,00
- Indenretligt inkassosalær: 840,00

God inkassoskik er reguleret ved inkassolovens § 9, der dog ikke nærmere definerer, hvad det vil sige at udsætte nogen for ”urimelig pression, skade eller ulempe.”.

Klassiske eksempler er:

- inddrivelse af gæld, der ikke er forfalden (eller ikke eksisterer)
- True med skridt, der ikke er relevante: fx true med RKI, hvor der ikke er grundlag for RKI registrering eller trusler om tvangsauktion, hvor der ikke er foretaget udlæg
- Udstille skyldner ved at give oplysninger til uvedkommende personer, ved at møde op på skyldners adresse med køretøj eller iført uniform med ordet ”INKASSO” eller ved at udsende skrivelser, hvor udenpå er påtrykt ”RKI” eller ”INKASSO”

Et spørgsmål, der tidligere har været omdiskuteret er, om det er i strid med god inkassoskik at tage en bestridt fordring til inkasso og i øvrigt kræve omkostninger herfor.

Højesteret og Vestre Landsret (U.2004.99H og U.2008.1083V) har behandlet spørgsmålet og nået frem til det resultat, at det hverken er i strid med god inkassoskik at tage en bestridt fordring til inkasso eller at pålægge omkostninger for overdragelsen.

Når en sag med fundament indbringes for fogedretten, er det i første omgang med henblik på at foretage udlæg i debitors aktiver. En sådan fogedsagsbehandling kaldes en udlægsforretning.

Et udlæg medfører, at debitor ikke må råde over aktivet (fx sælge sin bil med udlæg), da det alternativt kan betragtes som skyldnersvig efter straffeloven. I rede penge (fx indestående på bankkonto) medfører udlægget, at pengene udbetales til kreditor eller dennes repræsentant.

Udlægsforretning vil som udgangspunkt ske i fogedrettens lokaler, hvor debitor indkaldes til at give møde. Alternativt vil der kunne berammes udkørende fogedforretning, hvor udlægsforretningen sker på debitors adresse.

Hvis en debitor ikke møder til udlægsforretning, hvor denne er indkaldt, vil der, afhængig af kravets størrelse, kunne afsiges kendelse om politifremstilling, hvorved debitor anholdes af politiet og eskorterets til fogedretten.
Hvis debitor låser døren og nægter adgang ved en udkørende fogedforretning, vil der kunne afsiges kendelse om, at udkørende fogedforretning gennemføres ved at døren tvinges op med låsesmed.

Når en debitor deltager i fogedretsmøde, har denne pligt til at svare på spørgsmål og pligt til at tale sandt. Hvis debitor nægter at svare sandfærdigt på kreditors eller fogedens spørgsmål, vil retten kunne afsige kendelse om, at debitor tages i forvaring hos politiet i op til 6 måneder eller indtil han opfylder sin pligt.

Når kreditor har opnået udlæg i et aktiv, vil denne kunne indbringe aktivet for fogedretten med henblik på tvangsauktion.